mandag, 9. december 2024

Frank Madsen i kamp 22. maj

Allerede om få uger står Frank Madsen (5-1) foran sin næste professionelle boksekamp. The Colosseum, der er et kampsportscenter beliggende i Århus, fortæller på sociale medier, at der lørdag den 22. maj bliver arrangeret et stævne med forskellige kampsporter på plakaten. Et stævne, der skal finde sted i Viby Hallen i det sydlige Århus.
Ifølge The Colosseum skal Frank Madsen i ringen mod tyskeren Kevin Burmester, der ikke tidligere har bokset som professionel, men øjensynligt er en ganske erfaren kickbokser. Kevin Burmester skriver på sin egen Facebook-profil, at han har 64 kickboksekampe bag sig – med 57 sejre.
Frank Madsen har gennem tiden også været aktiv inden for flere kampsportsgrene end lige boksning. Hans seneste professionelle boksekamp var i december, hvor han efter otte gode og hårde omgange tabte på point til Oliver Møllenberg i kampen om det danske mesterskab.

Seneste historier