søndag, 27. april 2025

Forsman promotor-debuterer i februar

Om tre måneder melder en ny promotor sig på banen i dansk profboksning. Det er Peder Forsman, som sammen med gode og lokale kræfter i det vestjyske stabler en række professionelle kampe på benene ved et stævne i Ringkøbing.
Stævnet bliver arrangeret i samarbejde med Rindum Bokseklub, og planen er, at der skal være otte amatørkampe samt fire professionelle kampe på programmet.
Peder Forsman er på nuværende tidspunkt manager for fem professionelle boksere: Mikkel Nielsen (6-0), Kem Ljungquist (6-0), Dina Thorslund (12-0), Adam Bashanov (2-2) samt hollandske Alicia Holzken, som profdebuterer den 1. december i Tyskland.
Foto: Privatfoto af Peder Forsman i selskab med Evander Holyfield, som ifølge hårdnakkede rygter IKKE vil være på programmet i Ringkøbing.

Seneste historier