Det var ikke nogen regulær kamp, da Abdul Khattab (17-2-1) på bare 15 sekunder stoppede bosniske Adnan Hadzihajdic (4-18-1). Det var i kampens første duel, at Khattab sendte noget, der mest af alt lignede et venstre jab til kroppen, afsted mod bosnieren, som gik ned og blev siddende – til publikums store utilfredshed.
En sådan “indsats” fra en bokser er decideret pinlig. Den slags fusentaster klæder ikke dansk boksning, og Adnan Hadzihajdic burde aldrig have været i ringen i Ringkøbing.