Nordmanden Andreas Evensen kommer alligevel ikke til at bokse på lørdag. Evensen skulle ellers have været i ringen i Mannheim i Tyskland ved stævnet, hvor Wladimir Klitschko sætter sine VM-titler i sværvægt på spil mod Hasim Rahman, men den unge nordmand er blevet syg og kommer derfor ikke i ringen.
“Det er det mest triste kapitel i min karriere,” lyder det fra en nedtrykt Evensen, der ikke har været ringen siden juni, hvor han ved Team Palles stævne i Brøndby besejrede svenskeren Rikard Lundby.