Erik Skoglund er nu blevet bragt ud af sin kunstige koma. Den svenske bokser, som er blevet ramt af en blødning i hjernen, blev tirsdag aften vækket, og lægerne har været tilfredse med resultaterne.
Erik Skoglund har vist positive tegn, lyder det i en meddelelse fra Team Sauerland. Han trækker vejret ved hjælp af en ventilator, og han svarer på instruktioner. Der vil fortsat blive holdt nøje øje med ham, men de mest livstruende stadier af uheldet er nu ovre.
Den 26-årige svensker vil i de kommende dage gennemgå en række undersøgelser, som vil afsløre, hvilke påvirkninger skaden vil få for hans fremtid.
Foto: Wende.