Enock Poulsen (7-0, 2 KO) sætter ved det kommende Danish Fight Night-stævne den 21. april Nykøbing Falster sin IBF youth-titel på spil. Det bliver mod den ubesejrede ghaneser Robert Quaye (15-0, 12 KO), som kommer til Danmark med en flot rekordliste.
Quaye er en modstander, som det ud fra rekordlisten er svær at blive klog på. Han boksede senest for et år siden, hvor han besejrede landsmanden Abdul Aziz Quartey i en kamp om den ghanesiske titel.
Enock Poulsen vandt IBF youth-titlen ved det forrige stævne i januar, og den er han altså allerede nu klar til at sætte på spil.