fredag, 11. oktober 2024

Endelig fik Jallaw sin første profsejr

Helt som ventet lykkedes det Mahdi Jallaw (1-1) at få balance på rekordlisten, da han ved lørdagens stævne i Ringkøbing besejrede Nemanja Jasenovski (0-3), som efter tre omganges øretæver valgte at opgive.
18-årige Jallaw lagde forsigtigt ud – sikkert med stor respekt for profboksningen efter en debut, der ikke gik som håbet – men allerede første gang, han sendte sin  lige venstre afsted, vaklede venene under den serbiske modstander. Jasenovski overlevede dog 1. omgang, men i 2. omgang måtte han til tælling.
Det skete efter et perfekt venstre hook fra danskeren, der trods overlegenheden heller ikke i den følgende omgang formåede at få kampen gjort færdig.
Tidligt i 3. omgang lignede serberen en fyr, der havde fået nok, og hvis Jallaw havde skruet op for tempoet og arbejdsraseriet, havde han formentlig også stoppet ham. Men Jasenovski formåede at spoile sig gennem omgangen, selvom han undervejs igen måtte i gulvet efter et højre kryds til kæben.
Men Nemanja Jasenovski havde fået nok og efter 3. omgang valgte han at blive i sin hjørne.

Seneste historier