Haris Dzindo (4-0, 3 KO) vandt søndag den professionelle karrieres første titel. Det var dog en af de mindre af slagsen, nemlig den europæiske titel hos det ligegyldige forbund GBU, som Dzindo vandt, da han stoppede sin ungarske modstander i 8. og sidste omgang.
Modstanderen var heller ikke vanvittigt imponerende, titelkamp taget i betragtning. Det var Janos Laktos (4-32-1, 0 KO), som blev stoppet i kampens sidste omgang. Det var Lakatos’ 19. kamp i streg uden sejr.
Haris Dzindo kunne imidlertid glæde sig over, at der var fint besøg ved ringside. Den regerende WBA-verdensmester i mellemvægt, Hassan N’Dam N’Jikam, var til stede ved stævnet, som fandt sted i Hamburg.
Foto: FotoTrine.