Hvis alt går vel, kan der blive tale om en kamp til Haris Dzindo (12-0) i slutningen af denne måned.
Den 30. januar arrangerer Dalibor Ban et stævne i det sydlige Tyskland, og her kan der meget vel blive en kamp til den 30-årige dansker.
“Jeg har trænet op til kampen, men alt er afhængig af omstændighederne,” fortæller Haris Dzindo.
Haris Dzindo boksede senest i november 2019, hvor han på sit eget stævne i Vejle stoppede georgiske Mikhaeil Khutsishvili. Dzindo er fortsat ubesejret i 12 professionelle kampe, men han er endnu ikke for alvor blevet testet.