fredag, 11. oktober 2024

Dzindo: Har økonomi til to stævner på dansk grund

Haris Dzindo (12-0) har fortsat mod på at arrangere professionel boksning. For knap et år siden arrangerede han i hjembyen Vejle et mindre stævner med sig selv som den ene part i hovedkampen, og han har flere og større planer.
Den 30-årige dansker med de bosniske rødder fortæller på BoxRec, at han har indgået en sponsoraftale med en dansk virksomhed. En aftale, der gør det muligt for ham at drømme stort.
“Den kontrakt giver BP (BulletProof Promotion, red.) økonomi til to stævner på dansk grund. De næste to uger skal vi have kigget på ledige datoer, og noget fortæller mig, at København bliver vores første mål,” skriver Harid Dzindo på Facebook.
“Vores nye aftale vil også give en mulighed for ikke aktive danske professionelle boksere at komme tilbage i ringen.Det bliver nogle spændene uger vi går i møde,” tilføjer han.
Haris Dzindo skal efter planen selv i ringen senere på året i USA.

Seneste historier