fredag, 4. oktober 2024

DPBF kender ikke til Christensen-sag

Den tidligere verdensmester Anita Christensen stod lørdag aften frem på TV 2 og fortalte, hvordan hun føler sig snydt for 90.000 kroner af promotor Robert Larsen. I en sådan sag, hvor der opstår en tvist mellem en bokser og en promotor, er det Dansk Professionel Bokse-Forbunds opgave at mægle.

Det har de ikke gjort, og årsagen til det er ganske simpel: Forbundet kendte ikke til, at bokseren følte sig snydt.

“Jeg ved ikke, hvad hun snakker om. Det er helt nyt for mig,” siger DPBF-formand Jesper D. Jensen, der opfordrer Anita Christensen til at henvende sig til forbundet, hvis hun føler sig snydt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anita Christensen om, hvorfor hun ikke har henvendt sig til DPBF.

Seneste historier