Ditlev Rossing (13-0) har idag gennemgået en operation i sin venstre hånd. En skade han pådrog sig i sin seneste kamp da han i Hillerød i oktober besejrede franske David Radeff.
“Jeg har siden min sidste kamp haft problemer med venstre hånd, det var derfor desværre nødvendigt med en mindre operation. Alt gik som det skulle og jeg forventer at kunne slå med den igen om 6 uger” fortæller han via et opslag på sin facebook side.
Ditlev Rossing er lige nu placeret som nummer 27 på WBC´s rangliste.
Foto: Thomas Sjørup