mandag, 22. juli 2024

Dinas VM-stævne er udsolgt

Når Dina Thorslund (14-0) den 26. september sætter sin WBO-titel på spil i hjembyen Struer mod serbiske Nina Radovanovic (14-3), bliver det for en – efter omstændighederne – udsolgt hal.
Ved tidligere stævner i Struer har der været omkring 1500 tilskuere til stede i hallen, men grundet den aktuelle coronakrise bliver der denne gang kun solgt 500 billetter. De billetter er nu solgt.
“Vi kunne have solgt mange flere. Om vi kunne have solgt 1000 flere er jo svært at spå om, men vi kunne i hvert fald have solgt en hel del flere,” siger co-promotor Thomas Madsen fra TK Promotion til Dagbladet Holstebro-Struer.
Selvom de fleste af tingene omkring stævnet ser ud til at falde på plads, bliver der dog langt fra slappet af i gruppen af arrangører.
“Jeg er først lettet, når stævnet er veloverstået. Det har ikke været en sjov periode op til kampen, men det er et godt tegn, at interessen er der. Det kunne tyde på, at folk har været trætte af at sidde derhjemme,” siger Thomas Madsen.
Foto: KGZ Fougstedt.

Seneste historier