Selvom Dina Thorslund (14-0) var totalt overlegen i sin titelkamp mod April Adams (11-2-1), slap hun ikke uskadt fra opgøret. Halvdelen af kampen boksede hun nemlig med et brud på den ene finger.
“Halvvejs inde i kampen kunne jeg godt mærke, at jeg havde ondt i især venstre hånd. Fra syvende omgang blev jeg enig med mit hjørne om at køre kampen sikkert hjem,” siger Dina Thorslund ifølge en pressemeddelelse.
Det viste sig, at der var et brug på venstre langefinger, og den danske verdensmester må derfor nu bruge sommeren på at få fingeren bragt i orden, inden hun kan bokse igen.
“Bortset fra skaden følte jeg mig rigtig godt tilpas i ringen mod Adams. Jeg brugte den første omgang til at fornemme modstanderen … hvor er hullerne, hvor kan jeg ramme. Efter første omgang følte jeg mig selvsikker. Okay, jeg har den her kamp, det bliver ikke svært for mig. Det så måske let ud, men jeg arbejdede hårdt for at få det til at se sådan ud,” siger Dina Thorslund.
Foto: KGZ Fougstedt.