Det kunne ligne opbygning. Men det ville jo kræve…

Der er ingen tvivl om, hvem der sælger billetterne og i det hele taget er eneste årsag til, at der lørdag aften er Nordic Fight Night i Struer. Det er tredje gang, Dina Thorslund (11-0) fylder arenaen i sin hjemby, og i en tid, hvor boksere med netop den evne ikke ligefrem hænger på træerne, hvilker der et tungt pres på den 24-årige superbantamvægter.
Et nederlag til Dina Thorslund vil få fremtiden til at se noget mere dunkel ud for ikke bare hende, men også alle de øvrige danske boksere, der er tilknyttet Sauerland. Uden hende som potentiel hovedkæmper er det svært at se, hvem Sauerland skulle smide øverst på plakaten ved et dansk stævne. Med andre ord: Der er ikke udsigt til ret meget dansk aktivitet fra Sauerlands side, hvis Dina Thorslund lørdag aften ender som taber i VM-kampen mod mexicanske Jessica Munoz (17-1-1).
Det gør hun dog ikke. Lørdagens VM-kamp i WBO-regi vil højst sandsynligt ende på nogenlunde samme måde som de seneste to gange, Dina Thorslund har bokset titelkamp i Struer: Dansk pointsejr efter en opslidende kamp, der går alle 10 omgange.
Pudsigt nok har alle Thorslunds tre modstandere i titelkampene på hjemmebane været højrefodsboksere. For et halvt år siden havde hun masser af besvær med den rutinerede Alicia Ashley, men fik dog hevet en kneben pointsejr hjem. Så tæt tror vi ikke, at det bliver denne gang. Munoz er en tonser og en arbejdshest, men teknisk er hun meget langt fra Alicia Ashleys niveau. Hun er aktiv og slår meget, men hun blotter sig samtidig, når hun angriber, og det vil en teknisk langt bedre Dina Thorslund forstå at udnytte.
Nogen walkover bliver det dog ikke. Kampen mod Alicia Ashley afslørede, at Dina Thorslund har det bedst, når en modstander holder sig på afstand og giver hende lov til at diktere slagets gang. Da Ashley midtvejs i kampen blev mere aggressiv, fik danskeren til gengæld sit hyr med hende. Denne gang vil Thorslund stå over for en modstander, der formentlig er aggressiv fra første gonggong. Den tekniske overlegenhed fra dansk side bør dog være så stor, at det ender med en stor og klokkeklar pointsejr til Dina Thorslund – og dermed en ny dansk WBO-verdensmester.
Når det halvtynde bliver logisk
Undercardet byder på ni kampe, hvor der er dansk deltagelse i de seks. Det lyder umiddelbart meget fint. Kritikere vil med en vis rette kunne påstå, at undercardet mangler en kamp, hvor der er spænding om udfaldet, men på mange måder er matchningerne alligevel ganske logiske. Halvdelen af de danske boksere på undercardet tabte deres seneste kamp, og to af dem har endda tabt deres seneste to kampe. I sådanne situationer er det naturligvis logisk med mere rolige matchninger, der skal bringe de danske boksere tilbage på rette kurs.
Sådan noget kaldes opbygning. Men det er netop her, konflikten opstår. Sauerland virker på den lange bane ikke specielt interesseret i at bygge danske boksere op. I så fald ville der have været en mere kontinuerlig stævneaktivitet, og folk som Dennis Ceylan, Patrick Nielsen og Micki Nielsen ville ikke være blevet afskrevet som hovedkæmpere, som det ellers mere eller mindre er sket.
Hvis Dina Thorslund vinder, bliver næste danske stævne formentlig, når hun skal forsvare sin titel. Ingen af de øvrige danskere – måske på nær Kem Ljungquist, der endnu ikke er flyvefærdig – lader til for alvor at have Sauerlands interesse, og så er det vanskeligt at se, hvad de bliver bygget op til.
Det er således også værd at bemærke, at Kem Ljungquist (4-0) er den eneste af bokserne på undercardet, der har en fast aftale med Sauerland og således er sikret kampe på længere sigt end blot ved dette stævne. Denne gang skal han nok vinde let. Hans modstander, David Vyletel (7-2), virker ikke skræmmende, og når den sejr er kommet overbevisende i hus venter der inden længe Ljungquist en ny og interessant opgave.
Sidste skud for Ceylan
For Dennis Ceylan (18-2-2) er der naturligvis kun én ting, der tæller mod Levan Tsiklauri (10-3-1). Efter to nederlag på stribe – det seneste et chokerende KO-nederlag mod relativt upåagtede Jesus Sanchez – har Ceylan ikke flere skud i bøssen, hvis han igen skal nå toppen. Georgieren er en opbygningsmodstander. Han er ikke skræmmende, men med to nederlag i træk er han et logisk og fornuftigt valg af modstander. Ham må man forvente, at Dennis Ceylan ordner overbevisende, men spørgsmålet er så, hvad fremtiden bringer for ham.
Selv som regerende europamester var Ceylan ikke nogen imponerende billetsælger på hjemmebanen i Århus. Det var sikkert den primære årsag til, at Sauerland i stedet for at holde på den prestigefulde EBU-titel valgte at ofre ham i meget vanskelige udekampe forklædt som ”store chancer”. Derfor er det en smule vanskeligt at være superoptimist på den lange bane, når talen falder på Ceylan. Med en promotor, der var villig til at investere i ham, ville han have en god mulighed for igen at snuppe en EBU-titel. Desværre vil det ikke være specielt overraskende, hvis Ceylan i fremtiden bliver kastet ud i vanskelige udebanekampe som en nøje udvalgt modstander, mens opgørene over for danske medier og fans bliver forsøgt solgt som store chancer.
Svært at se perspektivet
Det manglende perspektiv på den lidt længere bane gælder ikke udelukkende for Dennis Ceylan. Det gælder i høj grad også for en fyr som Mikkel Nielsen (5-0), som går og tripper for flere chancer for at komme i ringen. Denne gang møder han georgiske Nikolozi Gviniashvili (19-12-4). En modstander, der er blevet hentet med meget kort varsel, men som ironisk nok virker til at være en klart stærkere bokser end ham, som Mikkel Nielsen oprindeligt skulle have mødt.
Nikolozi Gviniashvili er på mange måder en typisk østeuropæisk journeyman: Sejre på hjemmebane mod fusentaster og nederlag på udebane. Han har dog et par gange glemt, at han ikke var inviteret til udlandet for at vinde, og en sejr i Kina i en mindre WBC-titelkamp for et år siden afslører, at han ikke er helt uden evner. Vi spår dog en dansk pointsejr.
På samme måde kan det let gå, når Adam Bashanov (1-2), Haris Dzindo (6-0) og Frederik Hede Jensen (2-1) møder østeuropæiske modstandere. Alle tre møder de folk, som ved alt om, at de på ingen måde er inviteret til Vestjylland, fordi de skal vinde. Men alle tre modstandere har gennem mange kampe – og mange nederlag – vist, at de er hårdføre og ikke lige til at stoppe. Derfor kan der godt blive tale om en aften med en masse temmelig ensidig boksning uden ret mange knockouts, men med en masse klokkeklare danske pointsejre.
Spændende tysker
Som altid byder stævnet også på lidt tysk blod til ære for den tyske tv-station Sport1, som transmitterer stævnet syd for grænsen. Ironisk nok er kampen mellem Xhek Paskali (3-0) og Bernard Donfack (23-19-4) på papiret undercardets mest spændende opgør. Donfack er en bokser, der på de gode dage kan være et voldsomt ubehageligt bekendtskab, mens han på de mindre gode dage – og dem bliver der efterhånden flere og flere af – ikke gør meget væsen af sig. Igen forudser vi en kamp, der går tiden ud, og hvor Xhek Paskali som planlagt viser sig en klasse bedre og vinder alle omgangene.
Stævnet bliver indledt med svensk og norsk aktivitet i form af Kent Erik Badstad (1-1) og Joanna Ekedahl (6-0), som møder ukrainske boksere. De to boksere, som er i stald hos det spansk-norske selskab Maravillabox Promotion, siger næppe danske boksefans noget – og der er nok ingen grund til at forvente festfyrværkerier af dem. At de er med på programmet er såmænd fint nok, så længe de ikke spærrer for danske boksere.
Alt i alt kan tilskuerne se frem til en masse danske sejre. Det er også tiltrængt, men det ville dog være klædeligt, hvis undercardet var blevet matchet på en måde, der ville give tilskuerne lidt mere action – læs: gulvture og knockouts – end det ser ud til at blive tilfældet.
Stævnet kan ses på fra begyndelsen klokken 18.20 på Viaplay. Klokken 20.30 begynder festlighederne på TV 3 Max, mens Ceylan og Thorslunds kampe bliver vist på 3+ fra klokken 22.
Foto: KGZ Fougstedt.