Det var vanskelige betingelser og en hektisk optakt, men det endte lykkeligt for Haris Dzindo (12-0), da han lørdag aften både arrangerede og boksede hovedkampen ved det professionelle stævne i Vejle. Som arrangør har Haris Dzindo i de sidste uger op til stævnet ligget vandret for at få kabalen til at gå op, og det er selvsagt ikke nogen optimal forberedelse, når man selv skal bokse stævnets hovedkamp.
Det hele blev ikke bedre af, at flere modstandere måtte skiftes ud med meget kort varsel. Blandt andet blev Dzindos egen modstander skiftet ud så sent, at det ikke nåede at blive kommunikeret ud inden kampen, hvorfor folk ved ringside så måbende til, da georgiske Mikheil Khutsishvili (23-41-6) gik i ringen. Det var nemlig ikke ham, der stod på vores papirer.
Haris Dzindo erkendte efter stævnet da også, at han de seneste uger har haft vel rigeligt meget om ørerne.
”På to dage har jeg skiftet modstander to gange samtidig med, at jeg har jagtet samtlige boksere for at få styr på deres papirer,” sagde Haris Dzindo og sendte en stor tak til Dansk Professionel Bokse Forbund for forbundets samarbejdsvillighed.
Faktisk var det i hovedparten af stævnets kampe, at der med kort varsel kom en ny bokser i det modsatte ringhjørne. En situation, der sikkert kunne have fået mange til at smide det hele på gulvet, men i sådan en situation er Haris Dzindo for stædig.
”Der er desværre nogle folk, der har svigtet os, så vi ikke fyldt opfyldt alt det, vi gerne ville. Men jeg nægtede at give op,” lød det fra den 29-årige bokser.
At stævnet blev gennemført, er i sig selv positivt. Boksning er andet og mere end Las Vegas-glimmer, og hvorfor skulle et small hall show som dette ikke kunne finde sted på dansk jord? Haris Dzindo har vist sig at have visse evner ud i den disciplin, der handler om at få sponsorer til at spytte i kassen, og det er en nødvendighed for, at et stævne som dette overhovedet kan finde sted. Hvis Haris Dzindo forsøger at gentage bedriften, og han planlægger selv at være hovedkæmper mod en sportsligt mere kompetent modstander, bør han dog overveje at blive aflastet i nogle af de mange praktiske opgaver, der følger med, når man arrangerer et event.
Uden meget luft
At det til slut blev Mikheil Khutsishvili, som Haris Dzindo skulle møde, var en streg i regningen. Dzindos oprindelige modstander havde en sådan styrke, at han kunne have bragt danskeren videre til næste sportslige trin, mens Khutsishvili ikke kunne tilføje ret meget til noget som helst. Den 30-årige georgier har to gange tidligere været i Danmark for at blive pointbesejret af Abdul Khattab og Mohamed Adel, men siden den tid er der ikke ligefrem blevet skruet op for træningsmængden.
Mikheil Khutsishvili var kommet et par vægtklasser for højt op – han burde ikke være højere oppe end mellemvægt – og energi havde han ikke meget af. Til gengæld havde han tilsyneladende mere selverkendelse, for det er den eneste logiske forklaring på, at han lagde så hårdt fra land i de to første omgange. Georgieren har formentlig været klar over, at energiniveauet ikke rakte til at gå otte omgange, og at han derfor ville være nødt til at afgøre kampen inden for et par omgange, hvis han skulle have en chance.
Det kom han ikke i nærheden af, for selvom Khutsishvili i de to første omgange var den pressende bokser, havde Dzindo ikke det store besvær med at undvige og bokse kontra. Da tempoet fra georgisk side blev sat kraftigt ned i 3. omgang, var det kun et spørgsmål om tid, før den sidste luft var forsvundet.
Effektivt af Dzindo, men desværre mod en modstander, der ikke havde alverden at komme med. Fornemmelsen er derfor stadig, at Haris Dzindo efter 12 kampe som professionel endnu ikke er blevet prøvet rigtigt af. Hvor langt kan han egentlig nå oppe i den ring? Niveauet er helt sikkert til at møde bedre boksere end denne verdens Mikheil Khutsishvili’er, men det kræver et bagland med den fornødne økonomiske styrke, hvis det skal realiseres.
To danske pligtsejre
Både Puriya Haidari (10-2) og Michael Nielsen (2-0) sikrede sig de nødvendige sejre, og især i Haidaris tilfælde var kampen imødeset med en vis spænding. Serbiske Mirko Jovic (2-14) formåede nemlig på besynderlig vis at besejre Haidari, da de to mødtes for snart to år siden, og den plet skulle naturligvis vaskes væk.
Det blev den da også, men opgøret blev på ingen måde så ensidigt, som man måske kunne have forventet. Dels viste Mirko Jovic sig at være en bokser med masser af mod på opgøret, og da Haidari i 4. omgang blev ramt af et højre kryds til kæben, så han måtte i gulvet, kunne den helt store katastrofe ligge og lure lige om hjørnet. Haidari var i resten af omgangen tydeligt rystet, men en pause fik ham heldigvis tilbage på sporet, og de to sidste omgange blev Haidaris bedste. Dem vandt han tydeligt, og han fik dermed slået fast, at sejren var i orden.
Den var dog hverken stor eller overbevisende, og Mirko Jovic viste sig væsentligt mere kompetent, end en 2-14-bokser normalt er – og væsentligt mere kompetent end han så ud, da han tidligere på året mødte Heva Sharif og Oliver Møllenberg. Desuden virkede Puriya Haidari noget rusten efter den lange kamppause.
Rusten virkede Michael Nielsen til gengæld ikke, for han fløj fra første gonggong direkte i hovedet på Laszlo Orsos (0-1). Den ungarske debutant var kommet ind med meget kort varsel, og den danske lejr vidste absolut intet om deres kommende modstander – hverken alder, størrelse eller amatørbedrifter var kendte. Det stod dog ret tydeligt klart, at den hårdt arbejdende Michael Nielsen var den bedste af de to og nok ville vinde kampen, men afgørelsen blev alligevel utilfredsstillende.
Michael Nielsen ramte Laszlo Orsos med et slag lige på bæltestedet. Jo, den var nok en anelse for dyb, men der var ikke tale om et slag, der burde sende en veltrænet fyr som Laszlo Orsos i brædderne. Han satte sig alligevel – tydeligvis i et forsøg på at snyde sig til en sejr på diskvalifikation, hvilket ville have været urimeligt. Den debuterende kampleder valgte at tælle over Laszlo Orsos, der besynderligt nok valgte ikke at rejse sig, inden de 10 sekunder var gået.
En fair løsning på den situation kunne have været at trække et point fra Michael Nielsen på grund af det for dybe slag, og at give Laszlo Orsos et par minutter til at få styr på sagerne, hvorefter kampen så kunne fortsætte.
Internationale gæsteboksere
Freddy Kiwitt (17-2), som var den ene af to udenlandske gæsteboksere på stævnet, var aftenens store boksemæssige nydelse. Kiwitt bokser teknisk på et meget højt niveau, og det var kun et spørgsmål om, hvorvidt Nika Nakashidze (7-10-1) kunne holde sig på benene. Det kunne han, og det siger måske i virkeligheden noget om Kewitts svagheder: Slagkraften virker ikke imponerende.
Opgøret mellem Almir Skrijelj (13-2) og Matti Schaffran (5-4) skriver sig nok heller ikke ind i dansk boksnings historiebøger. Selvom den østjyske motorvej løber lige forbi Vinding Idrætscenter i Vejle, hvor stævnet fandt sted, var det i et andet og noget mere adstadigt tempo, at opgøret fandt sted. Skrijelj er ikke nogen Speedy Gonzales, og nogen stor boksefremtid når han næppe.
Det er dog værd at bemærke, at Skrijelj, der bor i Flensborg, havde slæbt en større gruppe tilhængere med sig de 120 kilometer op ad føromtalte motorvej. Det har givetvis også været nødvendigt, for på et stævne, hvor der var langt til Las Vegas, har budgettet været stramt. Noget af det positive at tage med sig er derfor, at det overhovedet kunne lykkes Haris Dzindo at stable stævnet på benene. Det har krævet hårdt arbejde bag kulisserne – og heldigvis gik det ikke denne gang ud over det sportslige fokus.