tirsdag, 8. juli 2025

Carabajal: Møder Mahfoud 7. december i Hillerød

Det bliver den 7. december i Hillerød, at Sarah Mhfoud (9-0) og Brenda Carabjal (16-4-1) skal mødes om IBF’s interim-titel i fjervægt. Det er i hvert fald, hvad den 28-årige argentiner fortæller på sociale medier.
Promotor Mogens Palle har for længe siden slået fast, at han har indgået en aftale med Carabajal. En aftale, der betyder, at opgøret skal afvikles på dansk grund. Palle har dog endnu ikke annonceret kampen og stævnet officielt, og Carabajal bryder dermed en uskreven regel i bokseverdenen: At promotoren har retten til at bestemme, hvornår en kamp skal annonceres.
Brenda Carabajal vandt interim-titlen i april, da hun i Atlantic City i USA pointbesejrede den hidtil ubesejrede Elena Gradinar. Det rigtige VM-bælte sidder om livet på amerikanske Jennifer Han, der for tiden er sat på sidelinjen på grund af graviditet.

Seneste historier