søndag, 8. februar 2026

Boksebio skal støtte udsatte i Kenya

Et nyt koncept, Boksebio, gør nu sit indtog. Her vil boksefortælling og film blive koblet sammen med velgørenhed, når Steffen Lykke Rasmussen hver tredje måned vil invitere til Boksebio i Nordisk Film Biograf i Århus.
Første arrangement finder sted onsdag den 23. oktober, hvor aftenen bliver indledt med fortælling fra Danmarks to bedste kvindeboksere gennem tiderne, Anita Christensen og Dina Thorslund. Efterfølgende vil Brian Mathiasen, der gennem mange år har fungeret som boksetræner for alt lige fra motionister til professionelle og være tv-kommentator til professionelle stæver, fortælle om sit projekt, Support Mombasa.
De indsamlede midler fra Boksebio vil gå til Support Mombasa, som det er muligt at læse mere om på hjemmesiden www.support-mombasa.com.
Efterfølgende vises den anmelderroste dokumentar “The Boxing Girls of Kabul”.
Der er 140 billetter til salg for 80 kroner stykket. De kan købes via hjemmesiden www.steffenrasmussen.dk/boksebio.

Seneste historier