mandag, 17. november 2025

Bashanov: Jeg er bedre end Hampus Henriksson

På papiret ligner det en meget svær opgave for Adam Bashanov (1-0, 0 KO), når han lørdag aften i Stockholm går i ringen mod svenskeren Hampus Henriksson (3-0, 1 KO). Alligevel tror den danske supermellemvægter på, at det er ham, som kommer til at gå sejrrigt ud af opgøret.
“Jeg er en bedre bokser end ham. Jeg er teknisk langt bedre, så det drejer sig om, at vi får en kamp på mine præmisser,” siger Adam Bashanov til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Bashanov boksede i marts sin hidtil eneste profkamp, hvor han trods en klar pointsejr mod ungarske Janos Varga ikke viste specielt lovende takter. Det skal der rettes op på, hvis den ubesejrede svensker skal besejres.
Og sådan bliver det, slår Bashanov fast.
“Jeg er klar. Helt klar. Mine ben er lette, mine arme er lette, og min krop er trimmet. Jeg er klar,” lyder det fra Adam Bashanov.
Hele EM-stævnet fra Stockholm kan ses direkte på Viaplay Fighting.
Foto: KGZ Fougstedt.

Seneste historier

Mbilizi melder fra med skade

Resultat från östra fronten

Ljungquist sled Huber op