Adam Bashanov (3-2) er tilbage på vinderkurs. Faktisk boksede den 25-årige letsværvægter formentlig også sin hidtil bedste kamp med bar overkrop – uden at det nødvendigvis siger alverden. Bashanov havde fuldstændig styr på bulgarske Ivan Nikolov (2-6-1), som blev besejret stort og sikkert på point.
Bulgareren var en lille tæt fyr, som gerne lænede sig fremad. Det fik et par uppercuts fra Bashanov i kampens indledning gjort noget ved, og den højere og langt mere boksekyndige dansker efterlod ikke den store tvivl om, hvem der skulle komme serjrrigt ud af det opgør.
Nikolov kom til tider fremad i nogle rush, ligesom han afleverede nogle vilde møllesving, der sikkert kunne gøre skade, hvis Bashanov ikke havde været hurtig nok til at flytte hovedet. Det var han dog så rigeligt, og selvom bulgareren kæmpede efter bedste evne, var han bare overmatchet mod en langt bedre bokser.
Mod slutningen satsede Bashanov i et forsøg på at afgøre kampen før tid. Det lykkedes ikke, så danskeren måtte tage til takke med endnu en pointsejr.
Adam Bashanov vandt med 40-36 hos alle tre dommere.
Foto: KGZ Fougstedt.