Jacob Bank (2-0) kommer på papiret på en udfordrende opgave, når han den 25. juni i Struer bokser sin tredje professionelle kamp. Hans modstander bliver den 25-årige serber Novak Radulovic (12-5-1), der på BoxRec’s computerrangliste er placeret som nummer 272, mens Jacob Bank frister en tilværelse som nummer 512.
Serberen leverede i sin seneste kamp karrierens bedste resultat, da han på udebane i Hamburg i Tyskland slog den hidtil ubesejrede Taycan Yildirim. Det er en sejr, der viser, at Radulovic er en særdeles kompetent modstander til Jacob Bank.