mandag, 4. november 2024

Balkan-modstandere til danskere i Gilleleje

De tre danskere – Oliver Møllenberg, Jacob Porsgaard og Heva Sharif – som på lørdag debuterer ved det kombinerede pro-am-stævne i Gilleleje Hallen, skal alle op mod modstandere fra Balkan.
Heva Sharif skal i weltervægt møde Mirko Jovic (2-7), der for et år siden højst overraskende besejrede danske Puriya Haidari.
Oliver Møllenberg møder serbiske Nemanja Jasenovski (0-1), der i sin hidtil eneste profkamp har mødt og tabt til netop Mirko Jovic, mens aftenens tredje debutant, Jacob Porsgaard, møder Adnan Hadzihajdic (4-15-1).
Stævnet indeholder udover de tre profkampe ni amatørkampe – alle med lokale boksere fra Gilleleje i det ene ringhjørne. Stævnet begynder klokken 19.

Seneste historier