Allan Mahfoud (3-0) har ikke været i ringen siden 18.januar i Nykøbing F. Hallen hvor han boksede og sejrede i en underholdende kamp mod spanske John Dickson.
Det var ellers meningen at han skulle have været på programmet ved sommer stævnet i Randers Hallen 15.juni, men det satte en skade i højre hånd en stopper for.
En skade som han nu er blevet opereret for. “Jeg blev opereret for ca. 3 uger siden, og ifølge læger osv., har det været vellykket, så genoptræningen starter om nogle få uger.” fortæller Allan Mahfoud til knock.out.dk.
Hvornår det næste Danish Fight Night stævne bliver, vides endnu ikke. Men det er sikkert at det bliver uden Allan Mahfoud der tilføjer “Jeg er klar til kamp igen i det nye år, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til”