mandag, 19. januar 2026

Ali vandt overlegent og let

Helt som ventet var ungarske Jozsef Ajtai (22-15) slet ingen opgave for Ali Mohamed (6-0), der let fejede gulvet med ham og stoppede ham i 1. omgang.
Ajtai har for vane at flygte, når han kommer op mod gode modstandere, og det gjorde han igen – han forsøgte i hvert fald på det. Så snart Mohamed fik fat på ham, var det tydeligt, at den ungarske kæbe ikke var meget værd, og det var kun et spørgsmål om, hvor lang tid der skulle gå.
Ali Mohamed er en meget talentfuld bokser, der med rette matchmaking kan nå meget langt. Sejren denne aften handlede dog mest om at komme tilbage efter en lang pause og føle sig godt tilrette deroppe igen.

Seneste historier