Ali Hussein (4-1-1, 1 KO) måtte tirsdag aften indkassere profkarrierens første nederlag, da han var oppe i et revancheopgør mod tysk-italieneren Thomas Piccirillo (2-0-1, 0 KO).
Kampen gik alle omgangene, og det var ifølge meldingerne fra Tyskland et meget tæt opgør. En dommer dømte kampen uafgjort, men de to andre dommere gav sejren til Piccirillo, som dermed stadig er ubesejret.
De to boksere mødtes også for tre måneder siden, hvor deres opgør endte uafgjort.