Ali Hussein (4-1-1, 1 KO) er indvejet og klar til lørdagens opgør mod den ubesejrede kineser Jianjing Wang (6-0-1, 3 KO).
Ali Hussein vejede ind på 72,5 kilo, mens kineseren vejede 72,4 kilo.
Der bliver formentlig tale om en ganske vanskelig opgave for 30-årige Ali Hussein, som for bare to måneder siden tabte karrierens første kamp i en snæver afgørelse mod Thomas Piccirillo.
Juanjung Wang er på disse breddegrader et ubeskrevet blad, men det er værd at bemærke, at alle hans hidtidige kampe er bokset på stævner arrangeret af storpromotoren Bob Arum, og at den kinesiske lejr har betalt en ikke ubetydelig sum for at få kampen optaget, så den kan blive livestreamet til Kina.
Kampen finder sted på et stævne i den tyske by Hangelsberg. I stævnets hovedkamp skal Gianluca Frezza (27-4-2, 8 KO) og Vladimer Janezashvili (12-6-1, 4 KO) dyste om GBC I/C-titlen i letmellemvægt.