fredag, 13. december 2024

Akbari tror på en sejr før tid

Kun en gang i sin fire hidtidige profkampe har Payman Akbari (4-0) formået at stoppe sin modstander før tid. Det skete i debutkampen i Ringkøbing for halvandet år siden, og lørdag er Akbari tilbage på den vestjyske hjemmebane, hvor han møder polske Jakub Laskowski (4-5-1). Her regner Akbari med at kunne gentage succesen med en sejr før tid.
“Kampen er sat til seks omgange, men så lang tror jeg ikke, at den bliver,” siger Payman Akbari til Ringkøbing-Skjern Dagblad.
Den 20-årige dansker har for få uger siden været ramt af covid-19, og når han lørdag går i ringen, er det i en lidt tungere udgave, end vi hidtil har været vant til. Det mener han dog kan blive en fordel.
“Rent fysisk er jeg tilbage i topform. Jeg har trænet de omgange, jeg skal op til kamp. Jeg er gået to vægtklasser op til 62 kilo fra 58,7 kilo. Det betyder, at jeg ikke har skullet bruge et par uger på at pine mig ned i vægt. Det gør, at jeg føler mig stærkere. Jeg har mere power i handskerne, og det er derfor, jeg tror på en knockout
 

Seneste historier