fredag, 21. marts 2025

Adams tror på VM-sejr i Horsens

30-årige April Adams (11-1-1) er stor underdog, når hun den 22. juni går i ringen i Forum Horsens mod den regerende WBO-verdensmester Dina Thorslund (13-0). Alligevel er hun optimistisk og tror på muligheden for at tage bæltet med hjem.
“Thorslund er en meget stærk bokser. Hun er den nuværende verdensmester af en grund, men jeg tror på mig selv. Jeg tror på de ofre, jeg har lavet og det hårde arbejde, jeg har lagt i min træning. Jeg skylder mit team og mine fans, der har været bag mig på denne rejse, at vinde denne kamp, og den 22. juni har VM-bæltet fået et nyt hjem,” siger April Adams ifølge en pressemeddelelse.
Australieren har sikret sig pladsen som officiel udfordrer ved at vinde WBO’s Asia Pacific-titel. Hun er dog en modstander, som Dina Thorslund ikke bør komme i alvorlige problemer mod.

Seneste historier