tirsdag, 22. oktober 2024

31.10 Sørig ødelagde sin ene hånd

Tobias Sørig (4-0-1, 2 KO) boksede sin hidtil bedste kamp og fik sin anden sejr før tid til rekordlisten, da han lørdag stoppede serbiske Slobodan Culum (12-20, 9 KO). Lidt skår kom der dog i glæden, da den danske cruiservægter ødelagde sin ene hånd.
 
“Jeg kunne straks mærke, noget var galt i min højre hånd allerede i anden runde, men træneren bad mig ignorere det. Så jeg kørte bare på,” siger Tobias Sørig til Ekstra Bladet.
 
Danskeren havde med kort varsel fået ny modstander, men det havde ikke gjort ham mindre klar på opgaven. Nærmere tvært imod.
 
“Jeg var næsten overtændt, da jeg trådte op i ringen. Han havde provokeret mig til indvejningen, så jeg havde bare gået og bygget vreden op ind til i dag,” siger Tobias Sørig.

Seneste historier