onsdag, 24. juli 2024

31.10 Enock vil være verdensmester

Enock Poulsen (1-0, 0 KO) leverede lørdag aften en ganske fin indsats, da han i sin første kamp med bar overkrop besejrede georgiske Kakha Avetisiani (45-38-1, 27 KO) på point over fire omgange. Den 24-årige fynbo viste, at han kan blive et af dansk boksnings fremtidige navne, og han nød da også selv sin debut.
 
“Det var en rigtig fed oplevsle og en fed kulisse at bokse i. Det er helt nyt for mig med hele den her mediebevågenhed, men jeg kan godt lide det,” siger Enock Poulsen til Fyens Stiftstidende.
 
Enock Poulsen bokser efter planen igen den 3. december, og han ved godt, hvor langt han kunne tænke sig at gå som professionel bokser.
 
“Jeg vil gerne være verdensmester på et tidspunkt, men man skal lære at kravle, før man kan gå, så jeg tager et skidt ad gangen,” siger Enock Poulsen.

Seneste historier