Fredag aften boksede Osama Hadifi (11-0, 11 KO) for første gang som professionel hjemme i Danmark. Resultat blev dog det samme som tidligere: Hadifi vandt på knockout i 1. omgang. Denne gang gik det ud over Borislav Gligoric (3-4, 2 KO), der tog gange røg i brædderne, inden den indledende omgang var forbi.
For Hadifi var det lidt specielt at bokse på hjemmebane.
“Det var lidt underligt. Pludselig forstod jeg alt, der blev sagt ude blandt publikum, i omkædningsrummet. Alle steder blev der talt dansk. Det er jeg jo ikke vant til,” siger Osama Hadifi til Ekstra Bladet.
I alt 9 ud af 11 gange har Hadifi afgjort kampene allerede i 1. omgang. Også i fredags gik det ganske let med at få fyraften.
“Jeg strejfer ham med en dyb venstre og så et højre hook til hovedet. Jeg rammer med et par slag mere, og så går han ned. Anden gang rammer jeg ham helt rent med et leverhug. Så er der ikke så meget mere, man kan gøre. Derefter blev han stoppet,” fortæller Osama Hadifi, der ikke havde forventet, at det skulle være lige så let denne gang.
“Det var meningen, at han skulle være en lidt hårdere modstander, end de andre jeg har haft. Han havde 150 amatørkampe bag sig. Det mærkede jeg ikke så meget til. Men jeg er også enormt stærk som letvægter,” siger han.
Osama Hadifi håber på at få en titelkamp – gerne om et mindre intercontinental-bælte – når Vester til september igen holder stævne.