31.05 Blackledge: Jeg skal være på toppen

Det er en ung og erfaren bokser, som 39-årige Mads Larsen på lørdag kommer til at stå oevr for, når han i Herning Kongrescenter bokser sin første kamp i næsten to et halvt år.21-årige Luke Bleckledge har aldrig bokset som amatør, men han har en del erfaring inden for kickboksning. Som professionel bokser har han haft ni kampe, der er endt med ni sejre – heraf de tre på knockout.Englænderen har efter bedste evne studeret sin danske modstander, der med 51 sejre og tre nederlag og en professionel debut, der fandt sted i 1993, er helt anderledes rutineret.”Jeg har set noget med ham på internettet, og jeg har set hans seneste kamp. Selvfølgelig kan jeg ikke bygge det hele på hans seneste kamp, men han er en erfaren bokser. Jeg skal være på toppen til kampen, og jeg ser frem til det,” siger Luke Blackledge til DR Sporten.Den unge englænder føler, at han er godt forberedt til kampen Herning, og han føler sig overbevist om, at det er ham, der vil gå ud af kampen som vinder.”Træningsforholdene har været, som de skal være over de sidste 12 uger, så det kan man ikke begynde at bruge som undskyldning. Så det handler bare om, om jeg kan præstere. Men det kan man så ikke vide, før man kommer i kamp. Det er selvfølgelig et sats, man tager, og jeg føler, jeg har gjort det rigtige for at være i form,” siger Luke Blackledge.Foto: Photo Wende.

Seneste historier