Otto Wallin (14-0, 10 KO) kommer til at stå over for en brasiliansk modstander, når han den 23. april bokser sin næste kamp. Modstanderen bliver den 35-årige brasilianer Irineu Beato Costa Junior (19-6, 17 KO) fra Brasilien, og kampen skal finde sted i Stockholm, hvor Team Sauerland arrangerer Nordic Fight Night.
Det kunne godt ligne Wallins hidtil hårdeste modstander, omend det er en modstander, han bør besejre. Wallin har i sin hidtidige 14 kampe udelukkende mødt østeuropæiske modstandere, hvor han denne gang møder en sydamerikaner, der formentlig har mod på lidt mere, men som til gengæld næppe har en kæbe, der er lige så solid som hos de østeuropæiske journeymen.
Foto: Wende.

