søndag, 12. januar 2025

31.03 Mock møder Derek Edwards næste fredag

Lolenga Mock (38-14-1, 13 KO) skal næste fredag igen i ringen mod en rutineret modstander. Det sker, når han ved Danish Fight Night i Frederiksberg Hallerne går i ringen mod amerikanske Derek Edwards (27-6-1, 14 KO).
 
37-årige Edwards imponerede for tre år siden stort, da han stoppede den senere WBC-verdensmester Badou Jack allerede i 1. omgang. Siden har han tabt nogle gange, men det er kun nogle af sportens mere seriøse navne, som har besejret ham. Matt Korobov, André Dirrell, Gilberto Ramirez og senest svenske Erik Skoglund er blandt de folk, som Edwards har tabt til.
 
Kampen er sat til 10 omgange.
 
Foto: Thomas Sjørup.

Seneste historier