fredag, 17. januar 2025

30.11 Thorslund i titelkamp 21. januar i Struer

Næste Nordic Fight Night bliver den 21. januar, hvor ringen vil være sat op i Struer Arena i Vestjylland. Her vil den lokale helt, Dina Thorslund (7-0, 5 KO), være øverst på plakaten, når hun bokser om WBC’s ungdomstitel.
 
“Det bliver da kæmpe stort, for jeg føler mig som en del af byen og kan mærke opbakningen, når jeg er ude at handle eller kommer rundt i byen. Folk giver mig lige et klap på skulderen, og jeg håber at kunne give lidt igen,” siger Dina Thorslund til Dagbladet Holstebro-Struer.
 
Den 23-årige bokser er allerede i fuld gang med forberedelserne til titelkampen, hvor der først senere bliver sat navn på modstanderen.
 
“I forhold til mine andre træningsperioder op til kampe, så er jeg langt foran både vægt- og konditionsmæssigt. Jeg føler mig sindssygt klar allerede nu med otte uger til kampen,” siger hun.
 
Nisse Sauerland har allerede ved en tidligere lejlighed meddelt, at Patrick Nielsen skal i ringen ved januar-stævnet.
 
Foto: Wende.

Seneste historier