23-årige Simen Smaadal ser frem til, at han den 8. december skal i ringen for fjerde gang som professionel. Det sker ved Kessler-Magee-stævnet i Herning, hvor Smaadal skal i ringen mod hviderusseren Uladzimir Kharkevich. Hviderusseren har en rekordliste med to sejre og tre nederlag, og Smaadal har efter bedste evne forsøgt at forberede sig på sin kommende modstander. “Jeg har set en af hans kampe på video. Der boksede han i cruiservægt, og der er ingen tvivl om, at jeg møder en tung mand,” siger Simen Smaadal til Østlandets Blad. Uladzimir Kharkevich har haft en meget svingende vægt, og han har i sin korte karriere, som begyndte for 10 måneder siden, både bokset i supermellemvægt og i sværvægt.”Han går meget fremad, han slår tunge slag, og han kan tåle at få nogen på hovedet. Det bliver ikke nogen let kamp, men det er den slags modstander, jeg kan lide. Det skal nok gå godt,” siger Simen Smaadal. Foto: Wende.