torsdag, 16. januar 2025

30.11 Patrick ser frem til comeback

Patrick Nielsen (28-1, 14 KO) ser frem til at vende tilbage til bokseringen, når der den 21. januar er Nordic Fight Night i Struer Arena. Det er efterhånden præcis et år siden, at den 25-årige dansker har været i ringen. ved den lejlighed besejrede han Rudy Markussen i en meget omtalt kamp. Siden har skader holdt ham væk fra ringen, hvilket dog ikke ligefrem har betydet, at der i bokseverdenen har været stille omkring ham.
 
Patrick Nielsen er på grund af den lange pause snart væk fra alle betydende ranglister, men han ser frem til at genoptage jagten på en større kamp.
 
“Jeg er topmotiveret og tro mig, man bliver sulten, når man elsker boksning og har været ude i mere end et år. Træningen går godt, alt spiller, og det kommer det også til at gøre i Struer,” siger Patrick Nielsen ifølge en pressemeddelelse.
 
Dina Thorslund (7-0, 5 KO) bliver det andet hovednavn ved Nordic Fight Night den 21. januar.
 
Foto: Wende.

Seneste historier