Det lyder som en dårlig joke, men Hasan Al kan være på vej mod et comeback.
Det er efterhånden 10 år siden, at en halvkvabset Hasan Al, der havde spist sig op i mellemvægt, senest var i ringen. Men nu vil han tilbage, og denne gang skal det foregå i cruiservægt.
Den tyske promotor og matchmaker Mario Pokowietz bekræfter, at der er planer om, at Hasan Al allerede den 13. december skal bokse ved et stævne i Hamburg.