fredag, 13. juni 2025

30.09 Reda får ros for indsatsen

Det var en tilfreds træner, Brian Mathiasen, der gjorde status, efter hans bokser, Reda Zam Zam, lørdag aften pointbesejrede italienske Ciro Ciano.”Det gik rigtigt godt, selvom jeg måtte bede Reda holde lidt igen og sparre på kræfterne omkring 4. omgang,” siger Brian Mathiasen til Ekstra Bladet.Italieneren, der trods sin beskedne rekordliste (7-9-4, 1 KO) er en udmærket modstander, blev i åbningsomgangen sendt i gulvet, og det var ikke mange sekunder fra en dansk knockout-sejr.”Reda var hurtig, og han ramte rigtigt meget. Hans modstander stod og dinglede, da han blev reddet i 1. omgang. Han spytter også tandbeskytteren ud flere gange for at købe sig tid til sidst,” siger Brian Mathiasen, der tror, at Reda Zam Zam inden længe vil være klar til at bokse en titelkamp.”Jeg synes, han virker klar til de sjove kampe, en titelkamp af en art. Jeg regner da med, at han bokser på Kessler-stævnet i Herning, men om det lige bliver der, han får en titelchance, det er for tidligt at sige,” siger Brian Mathiasen.Reda Zam Zam (27-1, 13 KO) vandt kampen med dommerstemmerne 60-54, 60-53, 59-54.Ciro Ciano var for seks år siden en tur i København, hvor han tabte på point efter fire omgange mod Thomas Povlsen.Foto: Photo Wende.

Seneste historier