lørdag, 27. juli 2024

30.05 Mendy: Slår du mig ned, skal jeg ikke have penge

Patrick Mendy (19-10-1, 1 KO) er ikke i tvivl om, at det er ham, der kommer til at vinde, når han på lørdag tørner sammen med Lolenga Mock (34-14-1, 13 KO) ved Danish Fight Night i Frederiksberg Hallerne.
 
Faktisk er englænderen med de gambianske rødder så sikker, at han sætter hele sin purse på højkant.
 
“Hvis du slår mig i gulvet, så vil jeg sige til din promotor, at han ikke skal betale mig,” sagde Patrick Mendy ifølge Ekstra Bladet på dagens pressemøde.
 
Mendy, der umiddelbart ligner en vanskelig opgave for den 44-årige Lolenga Mock, kommer med en dugfrisk sejr over Sauerlands svenske håb Oscar Ahlin, og han forventer endnu en sejr på lørdag i København.
 
“Jeg ville ønske, kampen var i morgen. Eller i aften. Jeg vil have den i aften. Nu. Tro det! Jeg spilder ikke tiden. Jeg er klar,” lød det fra Patrick Mendy.
 
Foto: Wende.

Seneste historier