30.04 Sauerland interesseret i nordmand

Endnu en nordmand kan være på vej til Sauerlands boksestald. Den tyske promotor er interesseret i at lave en aftale med den 24-årige Alexander Jacobsen, men hovedpersonen har endnu ikke besluttet sig for, hvad fremtiden skal bringe.”Jeg er i tænkeboks. Sauerland er meget god, men jeg er ikke interesseret i at flytte til Tyskland. Hjemme er altid bedst,” siger Alexander Jacobsen til rbnett.no.Promotor Nisse Sauerland, der står bag firmaets aktiviteter i Skandinavien, bekræfter, at Alexander Jacobsen er i kikkerten.”Der er ingen tvivl om, at han har potentiale. Vores dør står åben,” siger Nisse Sauerland til avisen.Alexander Jacobsen har desuden fået et tilbud fra den norske manager André Moen, og der kan være fordele ved at have en manager i hjemlandet.”Så kan jeg bo hjemme og slippe for at flytte. Så kan sparringspartnerne hentes til Norge, og André kan ordne kampe og modstandere. I Norge kan jeg også kombinere job og træning, så det ikke bare bliver boksning, boksning og boksning,” siger Alexander Jacobsen.Jacobsens træner, Hjalmar Styve, der er far til den tidligere Palle-bokser Anders Styve, opfordrer uden tøven sin elev til at tage impd det tyske tilbud.”Jeg har rådet ham til at se, hvad han kan få ud af det med Sauerland. De har ressourcerne til at hjælpe ham fremad. Skal han komme nogen vegne, men han som Cecilia Brækhus få en aftale med en stor promotor,” siger Hjalmar Styve.

Seneste historier