Press release från Sauerland Event:
***Bekræftet! Patrick Nielsen klar til VM-kamp 1. juni i Moskva***
Forhandlingerne er færdige, og kontrakterne er blevet underskrevet.
Den danske mellemvægter Patrick Nielsen (22-0, 11 KOs) rejser dermed til den russiske hovestad Moskva for at stå ansigt til ansigt med Dmitry Chudinov (12-0-2, 8 KOs) i kampen om WBA’s Interim VM-titel i Mytishchi Arena den 1. juni.
”Det er den mulighed, jeg har ventet på,” siger Patrick Nielsen.
”Jeg har drømt om at blive verdensmester, siden jeg var barn, og nu er min chance kommet!”
”Alt, hvad jeg har gjort hidtil i min karriere, alle de kampe, al den træning, har bygget op til dette øjeblik, så jeg vil ikke efterlade noget til tilfældighederne. Jeg vil sørge for, at jeg er i den bedst mulige form, når jeg kommer ind i ringen. Jeg kommer ikke hjem uden det bælte.”
Den nuværende WBC Silver Champion møder i Rusland den ubesejrede Dmitry Chudinov. Selv om han skal langt væk hjemmefra er den 23-årige bokser overbevist om, at han har, hvad der kræves, for at blive Danmarks næste verdensmester.
”Det gør ingen forskel for mig, hvor kampen bliver bokset,” siger Nielsen.
”Hjemme eller ude, Danmark eller Rusland, jeg er jeg stadig den bedste, og det vil jeg bevise 1. juni i Moskva.”
Nielsens selvtillid deles af hans træner, den tidligere dobbelte verdensmester, Joey Gamache.
”Chudinov er en hård fyr – ingen tvivl om det,” siger Gamache. ”Han er stærk, men Patrick er den bedre bokser af de to. For mig er Patrick favoritten. Han er ung, han er sulten, og han vil ikke lade noget stå i vejen for ham.”
I øjeblikket står Dmitry ’Night Wolf’ Chudinov, den 27-årige forsvarende mester fra Serpukhov, Rusland, i vejen for Patrick Nielsen.
”Patrick er en stærk modstander, og jeg forventer en hård udfordring,” siger Chudinov. ”Men hvis han tror, ??han kan komme og tage titlen fra mig, tager han fejl. Jeg har trænet hårdt og vil være i perfekt stand den 1. juni. Jeg forudser mørke dage for Patrick Nielsen i Moskva.”
Promoter Nisse Sauerland:
”Kampen er underskrevet, så nu er det op til Patrick at levere varen. Selvfølgelig er der en vis risiko forbundet med at tage kampen i Moskva, men muligheden er for god for os til at lade den passere. Vi mener, at Patrick er klar, og at han vender tilbage til Danmark som verdensmester.”
Chudinovs promoter Vladimir Hrunov forventer 9000 tilskuere til kampen – og dermed udsolgt i Mytishchi Arena:
”Vi er meget glade for at have afsluttet handlen, der bringer Patrick Nielsen til Moskva. Vi har den allerstørste respekt for Patrick. Jeg forventer en meget hård og meget lige kamp mellem to ubesejrede fightere.”