mandag, 20. januar 2025

30.03 Mahfoud ærgerlig over aflyst kamp

Sarah Mahfoud (1-0, 1 KO) må vente fem dage længere end oprindeligt planlagt, før hun får sin anden kamp som professionel. Hendes planlagte kamp ned NM på søndag er aflyst, og det ærgrer den 27-årige dansker.
 
“Det er superærgerligt, for jeg havde glædet mig til det, og jeg ved, at der var kommet mennesker i hallen for at heppe,” siger Sarah Mahfoud til Frederiksborg Amts Avis.
 
Mahfoud skal i stedet i ringen den 7. april ved Danish Fight Night i Frederiksberg Hallerne. Her er der lavet en aftale med en modstander, hvis navn vil blive offentliggjort inden længe.
 
Mahfoud er stadig helt grøn som professionel bokser, og hun håber, at hun på et tidspunkt kan bruge en større del af sin tid på sporten, end det er tilfældet i dag.
 
“Det er stadig helt nyt for mig. Jeg arbejder på fuld tid ved siden af boksningen og passer min træning, men på sigt håber jeg, at boksningen bliver på fuld tid,” lyder det fra den ubesejrede fjervægter.
 
Foto: Henrik Kristensen.

Seneste historier