lørdag, 19. juli 2025

30.01 Mundine taber VM-kamp

Anthony “The Man” Mundine (44-5, 26 KO) tabte onsdag middag dansk tid IBF VM-kampen i mellemvægt mod landsmanden Daniel Geale (29-1, 15 KO) i Entertainment Centre i Sydney, Australien. Den 37-årige tidligere WBA-verdensmester i supermellemvægt var ikke på niveau med den forsvarende mester, der vandt en sikker sejr med 117-111, 117-111 og 116-112 på dommersedlerne.Kampen var en revanchematch fra 2009, hvor Daniel Geale tabte på en split decision. Det var hans fjerde forsvar af titlen. Med sejre over Mundine, Felix Sturm, Sebastian Sylvester og Robert Karmazin, står den 31-årige australier nu kllart som den mest seriøse trussel til Sergio Martinez. Argentineren regnes af de fleste som vægtklassens bedste og er mester hos verdensforbundet WBC og The Ring Magazine. Geale er rangeret lige under.For Anthony Mundine ligner det afslutningen på en lang karriere i topboksning. I Danmark er han kendt for at udfordre Mikkel Kessler om WBA-titlen i 2005, men tabte også dengang på point.

Seneste historier