lørdag, 27. juli 2024

30.01 Mads Larsen vil fortsætte – Palm tæt på stop

Boksekarrieren er ikke forbi efter nederlaget til Brian Magee, siger Mads Larsen.
“Jeg har ikke lyst til at stoppe med dette nederlag – og slet ikke på denne måde,” siger en skuffet Mads Larsen umiddelbart efter EM-kampen.
I nederlagets stund erkendte den forhenværende europamester, at han tabte til en bedre mand.
“Mine jabs fungerede ikke. Han slog dybt, men jeg var ikke utilfreds med kamplederen eller andre. Jeg kan kun takke mig selv for nederlaget. Jeg havde en dårlig dag og mødte en bedre mand,” lød det fra Mads Larsen i omklædningsrummet efter kampen.
Selvom Mads Larsen ønsker at fortsætte boksekarrieren, ser promotor Hans Henrik Palm ikke umiddelbart lyst på fremtidsmulighederne.
“Festen er nok slut nu. Han tog en chance og kæmpede fint. Men der er nok ikke mere at komme efter nu,” sagde Hans Henrik Palm.
Det kan også komme til at gælde Hans-Henrik Palm egen karriere som promotor.
“Der er ikke de helt store perspektiver i at fortsætte nu, men jeg kan ikke afvise at jeg laver stævner igen.
Med Mads Larsens nederlag mangler han en stjernebokser i stalden, og det ser ikke lyst ud med kommende talenter og Sauerland Event som ny stærk konkurrent på markedet.

Seneste historier