Sauerland må igen ændre på programmet for TV 2 Fight Night stævnet i Herning den 12. februar. Nu er det den norske verdensmester Cecilia Brækhus, der er blevet syg.
Brækhus er blevet knockoutet af en influenzavirus og kan derfor ikke bokse i Herning.
“Da jeg havde sparringstræning i tirsdags, var jeg helt færdig efter seks omgange. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg har fået behandling af et lægeteam i flere dage, uden det har hjulpet.,” siger Cecilia Brækhus til VG.
“Det er meget synd, at jeg ikke får bokset nu, men sådan er det. Bliver man syg så kort tid før en kamp, må man aflyse,” siger den norske verdensmester,