mandag, 20. januar 2025

29.12 Danskeropgør er gået i vasken

Et rent dansk opgør mellem Puriya Haidari (8-1, 3 KO) og Robert Larsen (2-1, 1 KO) var i støbeskeen til Nordic Fight Night den 21. januar i Struer, men det bliver ifølge Haidari nu ikke til noget.
 
“Efter planen skulle jeg vende tilbage til ringen efter langtidsskade, men DPBF har valgt ikke at acceptere min kamp, fordi de ikke kan se den sportslige værdi i den,” skriver Puriya Haidari på Facebook.
 
Puriya Haidari boksede senest i foråret 2015, hvor han ved to Vester-stævne sikrede sig to sejre. Siden har han været i kamp med en alvorlig skade, men han er nu klar til igen at gå i ringen. Han har dog ingen fast aftale med nogen promotor og kæmper derfor også uden for ringen for overhovedet at skaffe sig kampe.
 
Foto: Wende.

Seneste historier