tirsdag, 11. november 2025

29.11 Billiot: Jeg vil spolere Pierre Madsens debut

Randy Billiot (0-1) har endnu sin første sejr som professionel bokser til gode. Den satser han på at opleve på fredag, når han kravler i ringen mod den danske profdebutant Pierre Madsen.
Selvom matchningen naturligvis er lavet med det umiddelbare formål, at danskeren skal vinde, er den 30-årige amerikaner fra Lousiana overbevist om, at han vil have gode muligheder.
 
“Han har grund til at frygte, hvad jeg bringer med i bagagen til ham. Det er ting og sager, der vil komme til at spolere hans debut som prof,” siger Randy Billiot ifølge en pressemeddelelse.
 
Randy Billiot boksede sin hidtil eneste profkamp for to måneder siden, hvor han blev stoppet i 3. omgang af en anden profdebutant, Harris Tucker.

Seneste historier