Det svenske stortalent Oscar Ahlin (10-0, 9 KO) får en argentinsk modstander, når der om to uger er Nordic Fight Night i Albertslund Musikteater.
Promotor Nisse Sauerland bekræfter, at Ahlin ved den lejlighed skal i ringen mod den spansk bosatte argentina Pablo Sosa (3-3-3, 2 KO). Det er en bokser, der ikke kommer med nogen ciffermæssigt prangende rekordliste, men til gengæld har han mødt nogle hårde fyre.
Nederlagene er kommet på point mod bl.a. svenske Erik Skoglund og Sauerlands tyske stortalent Enrico Koelling, og i sin seneste kamp boksede Sosa såmænd uafgjort mod den tidligere europamester, Eduard Gutknecht.
Også et andet svensk stortalent, Anthony Yigit (10-0-1, 3 KO), skal i ringen ved stævnet. Han møder Gianluca Ceglia (10-2, 2 KO) fra Italien.
Foto: Wende.