tirsdag, 22. oktober 2024

29.10 Heinzes modstander gav op

Daniel Heinze (5-0, 2 KO) fik en let aften, da ungarske Roland Oroszlan (7-2, 0 KO) viste sig at være en noget overkommelig modstander. Tidligt i 2. omgang gav den ungarske bokser op, og for anden gang i karrieren stoppede en modstander før tid.
 
Heinze begyndte i en kontrolleret offensiv, hvor han med sin lange venstre forsøgte at komme ind på den ungarske højrefodsbokser. Det lykkedes han bedre med, som den indledende omgang skred frem, og mod slutningen af omgangen måtte Oroszlan tage tælling.
 
Han blev kort efter reddet af klokken, men alligevel lå det i luften, at kampen – til trods for, at det var Heinzes første af slagsen, hvor omgangene var sat til tre minutter – ikke behøvede arbejde så længe, som det har været tilfældet i nogle af hans tidligere kampe.
 
Allerede tidligt i 2. omgang lod ungareren sig falde, og stående på benene gjorde han det over for kamplederen klart, at han ikke havde den store lyst til at fortsætte. Dermed blev Daniel Heinze udråbt som vinder på teknisk knockout i 2. omgang.

Seneste historier